Hjertestop

Hjertestop er en livstruende tilstand, hvor hjertet pludselig holder op med at slå, hvilket stopper blodcirkulationen i kroppen. Uden øjeblikkelig handling kan hjertestop føre til døden inden for få minutter. Kendskab til hjertestop og hurtig respons er afgørende for at redde liv. Denne side giver en omfattende forklaring af, hvad hjertestop er, dets symptomer, årsager, overlevelseschancer og hvordan man håndterer det.

Hvad er hjertestop?

Hjertestop opstår, når hjertets elektriske aktivitet bliver forstyrret, hvilket får hjertet til at stoppe med at pumpe blod effektivt. Dette resulterer i, at ilt ikke længere transporteres til kroppens organer, herunder hjernen og lungerne. Uden ilt begynder organerne at tage skade inden for få minutter, hvilket gør hurtig indgriben kritisk. Hjertestop adskiller sig fra et hjerteanfald, som typisk skyldes en blokering i hjertets blodkar, selvom et hjerteanfald kan udløse et hjertestop.

Hjertestop håndteres ofte med hjerte-lungeredning (HLR) og brug af en hjertestarter (AED), hvis en sådan er tilgængelig. Ifølge Hjerteforeningen oplever omkring 5.000 mennesker hjertestop uden for hospitaler hvert år, og kun omkring 16% overlever. Denne statistik understreger vigtigheden af at kende til hjertestop og være forberedt på at handle.

Hjertestop symptomer

Hjertestop symptomer er ofte pludselige og dramatiske, hvilket gør det muligt at genkende tilstanden hurtigt. De mest almindelige symptomer inkluderer:

• Bevidstløshed: Personen falder pludselig om og reagerer ikke på rysten eller tilråb.
• Mangel på vejrtrækning: Personen trækker ikke vejret normalt eller slet ikke. Der kan være gispende lyde, også kaldet agonal respiration.
• Ingen puls: Hvis du tjekker for puls (f.eks. på halsen), vil der ikke være nogen.

Disse symptomer opstår uden varsel, og det er afgørende at handle med det samme ved at ringe 112 og starte HLR, hvis du observerer dem. At genkende hjertestop symptomer kan være forskellen mellem liv og død.

Tegn på hjertestop

Tegn på hjertestop er de umiddelbare indikatorer, der viser, at en person har fået hjertestop. Udover de nævnte symptomer kan tegn på hjertestop også omfatte:

• Pludselig kollaps: Personen falder om uden forudgående advarsel.
• Unormal vejrtrækning: I de første minutter efter hjertestop kan der være uregelmæssige, gispende vejrtrækninger, som ikke er effektive.
• Blålig hudfarve: På grund af manglende ilt kan huden begynde at blive blå, især omkring læber og fingre.

Tegn på hjertestop kræver øjeblikkelig handling. Hvis du ser disse tegn, skal du straks ringe 112, starte HLR og, hvis muligt, finde en hjertestarter. Offentlige steder, som stationer og indkøbscentre, har ofte hjertestartere tilgængelige.

Tidlige tegn på hjertestop

Tidlige tegn på hjertestop er sjældne, da hjertestop typisk opstår pludseligt uden forudgående advarsel. I nogle tilfælde kan der dog være tegn, der indikerer en øget risiko for hjertestop, især hvis personen har en underliggende hjertesygdom. Disse tidlige tegn på hjertestop kan omfatte:

• Brystsmerter: Smerter eller tryk i brystet, som kan være tegn på et hjerteanfald, der potentielt kan udløse hjertestop.
• Åndenød: Uforklarlig åndenød, selv uden fysisk anstrengelse.
• Svimmelhed eller besvimelse: Pludselig svimmelhed eller bevidstløshed kan være et tidligt varsel om hjerteproblemer.

Hvis du eller en anden oplever disse tidlige tegn, er det vigtigt at søge lægehjælp med det samme. Forebyggelse og tidlig indgriben kan reducere risikoen for hjertestop.

Hvorfor får man hjertestop?

Hvorfor får man hjertestop? Hjertestop kan have mange årsager, og forståelse af disse er afgørende for både forebyggelse og behandling. De mest almindelige hjertestop årsager inkluderer:

• Hjerteanfald: En blokering i hjertets blodkar kan føre til iltmangel i hjertemusklen, hvilket kan udløse hjertestop.
• Hjertearytmier: Unormale hjerterytmer, som ventrikelflimren, kan forstyrre hjertets evne til at pumpe blod.
• Hjertesygdomme: Tilstande som kardiomyopati eller hjertesvigt øger risikoen for hjertestop.
• Eksterne faktorer: Drukning, elektrisk stød, overdosis af stoffer eller traumer kan også forårsage hjertestop.
• Arvelige tilstande: Nogle mennesker har genetiske dispositioner, der øger risikoen for pludseligt hjertestop.

Livsstilsfaktorer som rygning, dårlig kost, mangel på motion og ukontrolleret blodtryk kan også bidrage til risikoen. Forebyggelse gennem en sund livsstil og regelmæssige lægebesøg er derfor afgørende.

Genoplivning ved hjertestop

Genoplivning ved hjertestop er den primære behandling for at genoprette hjertets funktion og redde liv. Genoplivning omfatter typisk:

• Hjerte-lungeredning (HLR): Dette indebærer rytmiske brystkompressioner for at genoprette blodcirkulationen og iltning i kroppen. HLR skal startes inden for få minutter efter hjertestop for at være effektiv.
• Hjertestarter (AED): En hjertestarter analyserer hjerterytmen og kan give et elektrisk stød for at genoprette en normal rytme. Mange offentlige steder har AED’er, og de er designet til at være nemme at bruge, selv for uerfarne.
• Avanceret lægehjælp: Når ambulancen ankommer, kan paramedicinere administrere medicin, ilt og yderligere behandlinger for at stabilisere patienten.

Ifølge Hjerteforeningen øger tidlig HLR og brug af en hjertestarter chancen for overlevelse markant. At lære grundlæggende HLR gennem kurser, som tilbydes af organisationer som Dansk Røde Kors, kan gøre en stor forskel.

Hjertestop årsager

Hjertestop årsager er som nævnt mangfoldige og kan variere fra person til person. Udover de medicinske årsager nævnt tidligere kan ikke-medicinske faktorer også spille en rolle. For eksempel:

• Hypoksi: Mangel på ilt, f.eks. ved kvælning eller drukning, kan føre til hjertestop.
• Elektrolytforstyrrelser: Ubalance i kroppens salte, som kalium eller magnesium, kan forstyrre hjertets elektriske aktivitet.
• Traumer: Alvorlige skader, som f.eks. ved bilulykker, kan udløse hjertestop.

Forståelse af hjertestop årsager hjælper med at identificere risikogrupper og implementere forebyggende foranstaltninger. Personer med kendte hjerteproblemer bør samarbejde med deres læge for at minimere risikoen.

Hjertestop overlevelse

Hjertestop overlevelse afhænger af flere faktorer, herunder hvor hurtigt behandlingen påbegyndes. Overlevelsesraten for hjertestop uden for hospitaler er omkring 16%, men denne rate stiger betydeligt, hvis HLR startes inden for de første minutter, og en hjertestarter bruges. Nøglefaktorer, der påvirker hjertestop overlevelse, inkluderer:

• Tid: Hver minut uden HLR reducerer overlevelseschancen med ca. 10%.
• Kvaliteten af HLR: Effektive brystkompressioner og korrekt brug af en hjertestarter er afgørende.
• Adgang til lægehjælp: Hurtig ankomst af ambulancepersonale forbedrer chancen for genopretning.
• Patientens helbred: Personer uden underliggende sygdomme har ofte bedre chancer for at overleve.

Langsigtede konsekvenser for overlevende kan omfatte neurologiske skader på grund af iltmangel, men tidlig indgriben kan minimere disse risici.

Ingen genoplivning og fravalg af genoplivning

Begreberne ingen genoplivning og fravalg af genoplivning er tæt knyttet til hjertestop, da nogle mennesker vælger ikke at modtage genoplivningsforsøg. Ingen genoplivning refererer til beslutningen om at afstå fra hjerte-lungeredning eller andre livreddende foranstaltninger i tilfælde af hjertestop. Denne beslutning kan være baseret på personlige, medicinske eller etiske overvejelser, såsom en uhelbredelig sygdom eller ønsket om at undgå unødvendig lidelse.

Fravalg af genoplivning er den formelle proces, hvor en person registrerer deres ønske om ikke at blive genoplivet. Siden 15. januar 2025 har borgere over 60 år haft mulighed for at registrere deres fravalg af genoplivning via sundhed.dk. Denne digitale registrering kan suppleres med et ingen genoplivning smykke, som gør beslutningen synlig i akutte situationer, hvor sundhedspersonale eller andre ikke har adgang til digitale oplysninger. Smykket er særligt vigtigt, da det sikrer, at patientens ønsker respekteres, selv i hektiske nødsituationer.

At vælge ingen genoplivning eller fravalg af genoplivning kræver nøje overvejelse og samtale med en læge. Det kan også involvere oprettelse af et livstestamente for at sikre, at beslutningen er juridisk bindende.

Konklusion

Hjertestop er en alvorlig og akut tilstand, der kræver hurtig handling for at redde liv. Ved at forstå hjertestop symptomer, tegn på hjertestop, tidlige tegn på hjertestop, hvorfor får man hjertestop, hjertestop årsager, genoplivning ved hjertestop og hjertestop overlevelse kan du være bedre forberedt til at handle i en nødsituation. Samtidig er ingen genoplivning og fravalg af genoplivning vigtige valg for dem, der ønsker at tage kontrol over deres medicinske beslutninger. Fravalg af genoplivning er en vigtig personlig beslutning, som borgere over 60 år siden 15. januar 2025 kan registrere digitalt via sundhed.dk. Denne registrering kan desuden suppleres med et “ingen genoplivning”-smykke, som er en tydelig og praktisk måde at synliggøre dit fravalg – især i akutte situationer, hvor sundhedspersonale eller almindelige borgere ikke har adgang til de digitale oplysninger. Det kan være afgørende i tilfælde af hjertestop, hvor hurtig handling er nødvendig, og hvor dit fravalg ellers kunne blive overset. Derfor er smykket et vigtigt supplement til den digitale registrering og med til at sikre, at dine ønsker respekteres – uanset situationen.